Jaungydes historie |
||
1375: Klosterejendom 1536: Kongens ejendom 1767: Fæstebønder under Sophiendal 1793: Selveje og udskiftning 1970: Det moderne Jaungyde Kilder
|
Landsbyen Jaungyde er meget gammel. Den første skriftlige optegnelse med navnet Jaungyde stammer fra 1375, men landsbyen er sandsynligvis flere hundrede år ældre og hører til de ældste bebyggelser før vikingetiden. Vurderingen af Jaungydes alder skyldes navnet, som er afledt af naturgivne betingelser: Den første del af bynavnet Jaun menes at stamme fra ordet jævn som i en jævn strøm i et åløb. Efterstavelsen gyde kan være en parallel til det islandske ord Gjota, der betyder fordybning eller rende. Ud fra den betydning er Jaungyde en bebyggelse i en dal med et jævnt åløb. Og det passer godt med Jaungydes beliggenhed vest for Hylling bakke og med bækken der løber jævnt gennem byen. Man kan nemt forestille sig, at
Jaungyde var et godt sted at placere en bebyggelse. Den putter sig i læ af bakker på
alle sider, der er frisk ferskvand fra bækken, der er masser af træ og byggematerialer i
skovene, der er en sø med fiskemuligheder og der er både agerjord og eng i nærheden af
landsbyen. Jaungyde nævnes første gang på
skrift i 1375, i en optegnelse fra Øm Kloster, der overtog en ejendom i Jaungyde. I 1449
blev 3 gårde skødet til klosteret og i 1554 var
der 4 gårde i Jaungyde under klosteret. Desuden var der en bødker Niels Bødker,
der betalte afgift til klosteret. Afgifterne, der skulle betales bestod af rug, byg,
havre, smør, limsten, tømmertræ og svin. Øm Kloster blev nedlagt i forbindelse med reformationen, og
klosterets ejendom overgik til kongen i 1536. Jaungyde blev sammen med store dele af egnen udlagt som
rytterdistrikt og vildtbane underlagt Skanderborg slot. Bøndernes brug af skovene var
underlagt kongens strenge bestemmelser af hensyn til jagten. Lensregnskaberne i 1575
fortæller, at der var 9 gårde i Jaungyde. 8 under kongen og en enkelt selvejer. Kongens
fæstere betalte rug, byg, havre, svin, lam, gæs og høns i afgift. Samtidig havde de
pligt til at opstalde heste for kongen og hans følge, når de var på egnen. Samme pligt
havde selvejerbonden, der også betalte afgift med svin og salt. Han skulle desuden betale
penge til hærens udrustning og til underholdet af kongen og hans følge. De store skovområder gav sikkert
gode forhold for vildtet. Der var også ulve blandt andet vides det, at Skovrider
Soetmann i Jaungyde fangede 7 ulvehvalpe i 1742. I 1634 klagede kronens bønder i
Jaungyde og Tulstrup over, at de var forarmede på grund af en afgift til bonden på
Skæggeskov. Afgiften var opstået efter nedlæggelsen af en vandmølle i
Skæggeskov den lå sandsynligvis hvor den nuværende ejendom Skovbæk
ligger på Tulstrupvej. Der var også en mølle ved Jaungyde bæk nord for landbyen, og en
ved Bensmøllevads bro hvor Ravnsøvej krydser Knudå ved Ravnsø. I 1649 er der stadig 9 gårde i
Jaungyde, men også 3 huse. Smeden boede i det ene. Der var 2 bønder i den ene gård, så
der var altså 10 bønder og 3 husmænd i Jaungyde. Det er nogenlunde billedet de næste
100 år, dog bliver flere af gårdene fæstet af 2 bønder (tvillingegårde). 1767: Fæstebønder under Sophiendal I 1767 bliver hele byen, på nær
den ene selvejergård solgt til amtmand von Woyda på godset Sophiendal i Veng. Dette sker
i forbindelse med den såkaldte Rytterauktion i 1767.
Først i 1793 bliver gårdene i Jaungyde solgt til deres fæstere 14 gårde
i alt, da tvillingegårdene for de flestes vedkommende bliver opdelt i 2 gårde. Perioden under Sophiendal betød,
at Jaungyde fik sin egen skole. Den blev indrettet i byens hyrdehus i 1790 af Fru Woyda,
der siden 1778 som amtmand von Woydas enke styrede Sophiendal. På det tidspunkt lå
hovedskolen i Skovsrod (6 km væk), og det var for langt og for besværligt for de små
børn om vinteren, mente hun. Selv i dag og på asfalt vil det være en sej tur i
vintervejr, op ad bakke og så hen over det højtliggende, åbne og forblæste stykke til
Skovsrod. Skolen havde plads i hyrdehuset
indtil 1862. Skolebygningen ligger der stadig lige nord for krydset mellem
Tulstrupvej og Ravnsøvej. I dag hedder det igen Hyrdehuset. Fra 1862 til 1962 var
Jaungydes skole i det hus, der siden blev købmand. I 1962 blev Knudsøskolen bygget og
så var det efter slut med egen skole i Jaungyde. Børnene behøver dog ikke at gå
skolebussen kører flere gange hver dag børnene til døren. Folketællingen fra 1787
fortæller lidt om, hvem der boede i landbyens gårde og huse. Ud over bonden og hans
familie boede også tjenestefolk på gårdene. Samt et par gamle på aftægt. Der var på
det tidspunkt 16 huse mere i byen, 11 af disse var husmandsfamilier, der levede af dagleje
og træskofabrikation. Blandt husmændene var også byens hyrde, smeden og en tidligere
korporal. De sidste 5 huse blev beboet af en vævekone og nogle fattigfolk, der levede af
fattigkorn fra sognet, og tiggeri. I forbindelse med udskiftningen i
1793 og i årene derefter blev selve Jaungyde betydeligt mindre. I 1876 er de 14 gårde
fra 1793 reduceret til 6 gårde i umiddelbar tilknytning til landsbyen. De udflyttede
gårde blev placeret inden for ca. 1 km fra landsbyen, det er f.eks. Holmsbæk mellem
Jaungyde og Skæggeskov, Hyllinggård, hvor maskinstationen ligger i dag, og Riselund,
nord for Tulstrupvej i kanten af Skæggeskov. Længere
væk fra Jaungyde var der plads til mindre husmandsbrug. I 100 år fra 1876 skete der ikke
de store ændringer i det oprindelige Jaungyde. En enkelt ny gård er kommet til ved
krydset mellem Ravnsøvej og Tulstrupvej og der er bygget nogle huse rundt omkring. Omkring 1970 blev der lavet en
udstykning i den sydlige del af Jaungyde (Ilsøvej), hvor der er opført 11 parcelhuse. Og
i 1999 blev der gennemført en udstykning mellem Kielsgårdsvej og Ravnsøvej
(Gildebakken) med 20 byggegrunde, hvoraf de 11 er bebygget i dag, april 2003. Flere af
gårdene i landsbyen er ombygget således at der er boliger i det, der tidligere var
stald- eller lade. Desuden er der opført en stribe sommerhuse ned mod Ravnsø. Der er stadig bønder i Jaungyde, men de fleste beboere kører hver dag på arbejde i Ry, Silkeborg, Skanderborg eller Århus. Ry Kommune: Jaungyde, Historisk
beskrivelse, landskab og bebyggelse. 1985 |