Jaungydes historie

Egnshistoriske billeder

Toppen af siden

Toppen af siden

Vurderingen af Jaungydes alder skyldes navnet, som er afledt af naturgivne betingelser: Den første del af bynavnet ”Jaun” menes at stamme fra ordet jævn – som i en jævn strøm i et åløb. Efterstavelsen ”gyde” kan være en parallel til det islandske ord ”Gjota”, der betyder fordybning eller rende. Ud fra den betydning er Jaungyde en bebyggelse i en dal med et jævnt åløb. Og det passer godt med Jaungydes beliggenhed vest for Hylling bakke og med bækken der løber jævnt gennem byen.

Man kan nemt forestille sig, at Jaungyde var et godt sted at placere en bebyggelse. Den putter sig i læ af bakker på alle sider, der er frisk ferskvand fra bækken, der er masser af træ og byggematerialer i skovene, der er en sø med fiskemuligheder og der er både agerjord og eng i nærheden af landsbyen. 

1375: Klosterejendom

Jaungyde nævnes første gang på skrift i 1375, i en optegnelse fra Øm Kloster, der overtog en ejendom i Jaungyde. I 1449 blev 3 gårde skødet til klosteret og i 1554  var der 4 gårde i Jaungyde under klosteret. Desuden var der en bødker – Niels Bødker, der betalte afgift til klosteret. Afgifterne, der skulle betales bestod af rug, byg, havre, smør, limsten, tømmertræ og svin.

Øm Kloster blev nedlagt i forbindelse med reformationen, og klosterets ejendom overgik til kongen i 1536.

1536: Kongens ejendom

Jaungyde blev sammen med store dele af egnen udlagt som rytterdistrikt og vildtbane underlagt Skanderborg slot. Bøndernes brug af skovene var underlagt kongens strenge bestemmelser af hensyn til jagten.

Lensregnskaberne i 1575 fortæller, at der var 9 gårde i Jaungyde. 8 under kongen og en enkelt selvejer. Kongens fæstere betalte rug, byg, havre, svin, lam, gæs og høns i afgift. Samtidig havde de pligt til at opstalde heste for kongen og hans følge, når de var på egnen. Samme pligt havde selvejerbonden, der også betalte afgift med svin og salt. Han skulle desuden betale penge til hærens udrustning og til underholdet af kongen og hans følge.

De store skovområder gav sikkert gode forhold for vildtet. Der var også ulve – blandt andet vides det, at Skovrider Soetmann i Jaungyde fangede 7 ulvehvalpe i 1742.

I 1634 klagede kronens bønder i Jaungyde og Tulstrup over, at de var forarmede på grund af en afgift til ”bonden på Skæggeskov”. Afgiften var opstået efter nedlæggelsen af en vandmølle i Skæggeskov – den lå sandsynligvis hvor den nuværende ejendom ”Skovbæk” ligger på Tulstrupvej. Der var også en mølle ved Jaungyde bæk nord for landbyen, og en ved Bensmøllevads bro – hvor Ravnsøvej krydser Knudå ved Ravnsø.

I 1649 er der stadig 9 gårde i Jaungyde, men også 3 huse. Smeden boede i det ene. Der var 2 bønder i den ene gård, så der var altså 10 bønder og 3 husmænd i Jaungyde. Det er nogenlunde billedet de næste 100 år, dog bliver flere af gårdene fæstet af 2 bønder (tvillingegårde).

1767: Fæstebønder under Sophiendal

I 1767 bliver hele byen, på nær den ene selvejergård solgt til amtmand von Woyda på godset Sophiendal i Veng. Dette sker i forbindelse med den såkaldte Rytterauktion i 1767.  Først i 1793 bliver gårdene i Jaungyde solgt til deres fæstere – 14 gårde i alt, da tvillingegårdene for de flestes vedkommende bliver opdelt i 2 gårde.

Perioden under Sophiendal betød, at Jaungyde fik sin egen skole. Den blev indrettet i byens hyrdehus i 1790 af Fru Woyda, der siden 1778 som amtmand von Woydas enke styrede Sophiendal. På det tidspunkt lå hovedskolen i Skovsrod (6 km væk), og det var for langt og for besværligt for de små børn om vinteren, mente hun. Selv i dag og på asfalt vil det være en sej tur i vintervejr, op ad bakke og så hen over det højtliggende, åbne og forblæste stykke til Skovsrod.

Skolen havde plads i hyrdehuset indtil 1862. Skolebygningen ligger der stadig – lige nord for krydset mellem Tulstrupvej og Ravnsøvej. I dag hedder det igen Hyrdehuset. Fra 1862 til 1962 var Jaungydes skole i det hus, der siden blev købmand. I 1962 blev Knudsøskolen bygget og så var det efter slut med egen skole i Jaungyde. Børnene behøver dog ikke at gå – skolebussen kører flere gange hver dag børnene til døren.

Folketællingen fra 1787 fortæller lidt om, hvem der boede i landbyens gårde og huse. Ud over bonden og hans familie boede også tjenestefolk på gårdene. Samt et par gamle på aftægt. Der var på det tidspunkt 16 huse mere i byen, 11 af disse var husmandsfamilier, der levede af dagleje og træskofabrikation. Blandt husmændene var også byens hyrde, smeden og en tidligere korporal. De sidste 5 huse blev beboet af en vævekone og nogle fattigfolk, der levede af fattigkorn fra sognet, og tiggeri.

1793: Selveje og udskiftning

I forbindelse med udskiftningen i 1793 og i årene derefter blev selve Jaungyde betydeligt mindre. I 1876 er de 14 gårde fra 1793 reduceret til 6 gårde i umiddelbar tilknytning til landsbyen. De udflyttede gårde blev placeret inden for ca. 1 km fra landsbyen, det er f.eks. Holmsbæk mellem Jaungyde og Skæggeskov, Hyllinggård, hvor maskinstationen ligger i dag, og Riselund, nord for Tulstrupvej i kanten af Skæggeskov.  Længere væk fra Jaungyde var der plads til mindre husmandsbrug.

I 100 år fra 1876 skete der ikke de store ændringer i det oprindelige Jaungyde. En enkelt ny gård er kommet til ved krydset mellem Ravnsøvej og Tulstrupvej og der er bygget nogle huse rundt omkring.

1970: Det moderne Jaungyde

Omkring 1970 blev der lavet en udstykning i den sydlige del af Jaungyde (Ilsøvej), hvor der er opført 11 parcelhuse. Og i 1999 blev der gennemført en udstykning mellem Kielsgårdsvej og Ravnsøvej (Gildebakken) med 20 byggegrunde, hvoraf de 11 er bebygget i dag, april 2003. Flere af gårdene i landsbyen er ombygget således at der er boliger i det, der tidligere var stald- eller lade. Desuden er der opført en stribe sommerhuse ned mod Ravnsø.

Der er stadig bønder i Jaungyde, men de fleste beboere kører hver dag på arbejde i Ry, Silkeborg, Skanderborg eller Århus.

Kilder: